ARKIVFOTO 2010 (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016)

Pres og stres blandt eleverne på ungdomsuddannelsen er en af grundene til, at man i Aarhus Kommune de seneste år har prøvet at hive karaktererne ud af ligningen. Efter halvandet år på forsøgsordningen med den karakterfrie skole, viser det sig dog, at karakterer spiller en afgørende rolle for eleverne.  

Af Bodil Åbom

Hvad skal jeg kunne til eksamen? Et spørgsmål, som de fleste, der har været til undervisning på et gymnasium, kan relatere til. Karakterer fylder meget for landets skoleelever. Dansk Evalueringsinstitut (EVA) udkom i 2019 med en rapport, der rettede kraftig kritik mod den indflydelse karaktersystemet har på elever og studerende.

Som reaktion på EVA’s rapport har man i Aarhus Kommunes Børn og Unge udvalg søsat et projekt med karakterfrie-skoler.

Blandt andet har man fjernet ’hverdagskaraktererne’ i 8.- og 9. klasse på Gammelgårdsskolen i Åbyhøj, og erstattet det med tre timers mundtlig feedback om ugen i et forsøg på at fjerne det pres og stres, som skolesystemet er kritiseret for at pådrage eleverne.

Den samme strategi gør sig gældende for gymnasierne i Aarhus. De har siden 2019 fokuseret på den såkaldte formative evaluering og feedback. Karaktererne skal afgrænses til prøver og eksamen.

Trods politikernes ambitioner så er elevernes respons tvetydig. På Aarhus Gymnasium skriver rektor Karsten Bak Ramlov i det seneste nyhedsbrev:

”Det er også tydeligt, at mange elever er meget interesseret i at få en karakter. Det er for mange elever afgørende at få karakterer, fordi de med karaktererne får anerkendelse for en stor arbejdsindsats.”

På Grønnegårdsskolen mødte lærer Jesper Krog samme hungren efter karakterer:

“For dem er karakterer noget nyt og spændende. Derfor blev de faktisk lidt skuffede, da de fik at vide, at de ikke skal have karakterer.”

Helt uden karakter, helt hen i vejret

Én der har prøvet både med og uden karakter er Naja Gurholt. Hun har været i grundskole på Rudolf Steinerskolen i Aarhus, taget en STX-uddannelse og er nu medicinstuderende på Aarhus Universitet.

”Da jeg skulle søge videre på uddannelse, var jeg usikker på mit faglige niveau i forhold til at skulle gå på gymnasiet. Karakterer er en måde at vide, hvor man ligger. Jeg tror, karakterer kan være en motiverende faktor, fordi et tal, der står sort på hvidt, kan tydeliggøre, hvor dit faglige niveau ligger.”

Hele karakter-spørgsmålet blev særlig aktuelt, da et ekspertudvalg i sidste uge udkom med deres forslag til en ny karakterskala. Selv på Rudolf Steiner-skolerne, som er kendt for deres karakterer-frie skolesystem, sættes brugen af karakter i spil. I P4-eftermiddag den 1. oktober udtalte sekretariatsleder for Sammenslutning af Steinerskoler, Christina Vilhelmsen, om debatten:

”Jeg synes det er dødinteressant. Der er da også en masse perspektiver. Vi synes, det spændende at følge med i debatten, om hvad, der er den bedste måde, vi evaluerer vores elever på, så vi finder den bedst mulige.”

Naja Gurholt mener, at karakterer er et godt, praktisk værktøj til at evaluere elever og studerendes faglige niveau. Til gengæld påpeger hun, at steinerskolernes fokus på læring og faglig udvikling er vigtig, især i de yngste klasser.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard, mener også, at overbrugen af karakterer på uddannelserne er et problem.

”Vi kunne godt tænke os, at man kom væk fra en sammenligningstanke. En helt ny model, vil sende et signal til underviserne om, at man godt kan bruge karakterer på en helt anden måde. Det allervigtigste er, at vi får en debat om, hvordan vi bruger de her karakterer,” siger Johan Hedegaard.

Prøveperioden med de karakterfrie-skoler i Aarhus afsluttes om ca. 6 måneder, og evalueringerne af projektet vil udkomme efterfølgende. Indtil da må eleverne prøve at fornemme sig frem til deres faglige niveau ved hjælp af formativ evaluering og feedback.