Beboerne i 400 lejligheder i Gellerupparken står til at få jævnet deres hjem med jorden. Nedrivningen er seneste led i ghettopakkens initiativer mod socialt belastede områder.

Af Tobias Bundolo

For 10 år siden kom Danmarks første ghettoliste til verden. Der har Gellerupparken været at finde siden 2011. For at få Gellerup af listen igen, vil Aarhus Kommune rive syv boligblokke ned – og på den måde gøre bydelen mere attraktiv for resten af Aarhus. Der er dog et problem: De fleste af beboerne vil ikke flytte.

”Nogen var rigtig kede af det, fordi de ikke kan andet at vente på, hvad der skal ske, fordi de er på førtidspension eller overførselsindkomster, så de har ikke råd til at flytte,” siger Helle Hansen, formand for Gellerup Fællesråd og medlem af organisationsbestyrelsen for Brabrand Boligforening.

Helle Hansen repræsenterer Gellerups beboere i de store beslutninger om nedrivninger. Gellerups beboere bliver ikke selv spurgt, hvad de synes om den markante byplanlægning i deres egen bydel.

Sidste år stemmer Helle Hansen og 12 andre repræsentanter for Gellerup nej til nedrivning af de syv blokke i en afstemning i Brabrand Boligforening. I en tæt afstemning ender det med et flertal for nedrivningen af boligblokkene. I protest går Helle Hansen til sine naboer i Gellerup.

”I Gellerups beboermøde afholdt vi en symbolsk afstemning, der ikke havde nogen vægt. Her stemte 100 % for at bevare boligblokkene,” siger Helle Hansen.

En bydel, der matcher resten af Aarhus

Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune står bag ”Helhedsplanen”, hvis mål er at forskønne Gellerup ved at rive de gamle blokke ned og bygge nye, attraktive boliger. I en pjece skriver projektlederne for ”Helhedsplanen”:

”Vi udvikler nu en bydel, hvor fortidens fysiske og sociale isolation afløses af mangfoldighed i byliv og beboersammensætning, der matcher resten af Aarhus på beskæftigelse, uddannelsesniveau, indkomst og tryghed.”

Ifølge Helle Hansen er næste skridt at stemme om en aftale med borgmesteren i Beboerrådet. Afstemningen er blevet udskudt på grund af efterårets stigende corona-smittetryk. Aftalen skal sikre beboernes rettigheder, når nedrivningen går i gang.

Om ghettolisten:
Hvert år siden 2010 bliver hele bydele vurderet på fire parametre: Er der uuddannede, kriminelle og arbejdsløse og lavtlønnede overrepræsenterede i forhold til den øvrige befolkning? Hvis to af disse kriterier opfyldes, er bydelen efter et ”socialt udsat område” efter lovens definition.  Hvis de fleste af bydels borgere ovenikøbet er fra ikke-vestlige lande, får bydelen et ghettostempel og en plads på den berygtede liste.